400 ÅRS DØREN
Rynkeby kirke er en senromansk teglstensbygning, der er udvidet flere gange i løbet af 1400- og 1500-tallet. I tårnrummet findes kirkens hovedindgang i form af en 1,5 m bred fladbuet dør fra omkring 1575-1600. Døren har udtjent sin pligt, men er bevaringsværdig og skal nu udstilles i kirken. Sammen med det lokale menighedsråd har vi designet en ny dør, der tager udgangspunkt i den gamle dørs dimensioner, ornamenter og materialer.
Projektet kunne på Utzon Centret i Aalborg som en del af udstillingen “SUPER DANSK” der viser en række nye værker fra 14 danske tegnestuer.
FYN, RYNKEBY
Kirkedør
Under godkendelse fra myndigheder
Bygherre:
Rynkeby Kirke
Fotos: Stine Albertsen
I sin anmeldelse af udstillingen, til fagbladet Arkitekten, skriver Thomas Birket-Smith:
”Den over 400 år gamle dør i Rynkeby Kirke på Fyn skal udskiftes. Kirkens oprindelige dør er opbygget af mørnede egetræsplanker og har en yderside beklædt med omkring et tusind håndsmedede søm med hvælvet hoved.
Den nyetablerede tegnestue VERNA, delvis med hjemsted i Odense, er gået til opgaven med stor omhu. Omhyggelig opmåling, nøje studier af håndværket og stor veneration over for det oprindelige udtryk har resulteret i en moderne fortolkning med stærke rødder i traditionen: Konstruktionen af døren er (så vidt denne forfatter kan bedømme) yderst traditionel med tappede samlinger og håndlavet snedkerarbejde, mens især ydersiden fremstår som en moderne fortolkning af den oprindelige dør med de mange konvekse sømhoveder. Her er udtrykket vendt om, således at egeplankerne er ”udhulet” med tilsvarende antal konkave fordybninger udstemmet i træværket – nærmest som et negativt aftryk af den oprindelige dør. Stilfærdigt, dristigt og virkningsfuldt.”
OPMÅLING AF DEN ORIGINALE KIRKEDØR
Den nye kirkedør er udformet som en moderne fortolkning af den originale dørs overflader, facetter og profiler.
Ligesom den originale dør opererer den nye dør med en markant differentiering mellem for- og bagside. Forsiden er bearbejdet med udskæringer, der abstraherer og transformerer sømmenes taktile overfladestruktur til et reliefvirkende motiv, mens bagsiden refererer til de udsmykkede arkadefelter gennem en stiliseret og rumligt artikuleret fortolkning.
MATERIALE KONTEKST
KIRKENS SYNLIGE FUNDAMENTSSTEN i VARME FARVER. EN SIMPLICITET AF ÆRLIGE MATERIALER
KONTEKST
KIRKEDØREN SKAL INDGÅ SOM HOVEDINDGANG TIL EKSISTERENDE RYNKEBY KIRKE.
EKSTERIØR
VISUALISERING AF DØRENS UDTRYK I KIRKENS FACADE
Udstillingstekst, Utzon Center
1:1 Udsnitsmodel af facadeudskæring og karmstykke
HÅNDTAG
Det nye håndtag er formgivet med afsæt i det oprindelige greb, EN MINDRE nøgle.
I den nye fortolkning er dette proportionelle spændingsforhold fastholdt gennem et mindre, enkelt og nøgternt udformet håndtag. Grebet fremstår bevidst underspillet og fungerer som en præcis, taktil detalje, der balancerer dørens massive karakter
UTZON CENTER – UDSTILLING
400-års døren kunne ses udstillet på Utzon Centret i Aalborg som en del af udstillingen “SUPER DANSK”
Udstillingen viser en række nye værker fra 14 danske tegnestuer.
Udstillingstekst, Utzon Center: “I SUPER DANSK møder du 14 danske arkitekter og tegnestuer. De vil skabe en fremtid, hvor kunsthåndværket blomstrer og bliver afsæt for ny dansk arkitektur og møbelkunst. I udstillingen møder du arkitekter, som er med hele vejen. De er i tæt dialog med de mennesker, steder og omgivelser, hvor de bygger. De er med i alle dele af det værk, som de skaber.”
I forbindelse med udstillingen udkom Utzon Center også med en publikation, som beskrev alle medvirkende projekter.
UTZON CENTER, AALBORG
Udstilling
Fotos: Utzon Center
“Og så kommer man til Utzon Center.. og ople-
velsen er mildest talt ikke, hvad navnet stiller i udsigt. Der er tale om en nedtonet, næsten ydmyg udstilling som, helt modsat sin hollandske forgænger, stilfærdigt viser en række projekter, hvor det handværksmæssige
og taktile er i højsædet.
Der er altså ikke fokus på det spektakulære
eller provokerende, men snarere på detaljen, materialerne, traditionen og det ikke industrielle.”
UDDRAG FRA VERNAS MANIFEST “V FOR VERNAKULÆR”
EKSTERIØR
FACADEBEKLÆDNING
EKSTERIØR
HUSMANDSTEDET BELIGGENDE I MARKER MED SKOV OMKRING
EKSTERIØR
UDSIGT FRA SUNDET
EKSTERIØR
FACADEBEKLÆDNING